MIN REJSE

Jeg maler for at fylde min verden og mit indre med fred.


At sidde med en koral i dagevis, lade dybt blå toner glide over i turkis og hvid, så man ikke kan se overgangen, er ren meditation og tilstedeværelse.


Mange af detaljerne lægges med pensler med kun 4–5 hår, hvor hvert lille lag kræver timevis af koncentration.

Her eksisterer kun mig og maleriet, her stopper tiden, her er jeg i flow.

Nogle malerier tager 30 timer at lave, andre over 300.

Jeg har tegnet siden jeg var barn, solgte mine første papegøjer på papir i 1990, og malede mit første maleri på lærred i 2006. Siden har det resulteret i over 200 malerier, de fleste solgt eller givet videre.


For mig er maleriet min største passion i livet. At skabe noget, hvor der før var ingenting. At se det vokse frem, finde sin plads og lande i fuldendelse. Og alligevel blive benovet, stå undrende: Hvordan har jeg skabt dette? Hvor kommer det fra? Det giver mig en dybtfølt glæde hver eneste gang.


Hvis du vil høre historien bag et maleri, er du altid velkommen til at spørge om det - Tak fordi du kigger med.


Britt Wilken

Privacy policy

OK